Håndværksrådet har ca. 30 faglige medlemsorganisationer, som hver især er stærke repræsentanter for deres fag. Tilsammen repræsenterer de et bredt udsnit af faglige organisationer i Danmark og dermed mange forskellige små og mellemstore virksomheder.
Gennem Håndværksrådet kan de faglige organisationer først og fremmest rejse de politiske sager, der har betydning for mere end et fag. Ved at stå sammen taler de gennem Håndværksrådet med ca. 20.000 virksomheders stemme. Det giver indflydelse.
I Håndværksrådets bestyrelse og udvalg møder medlemsorganisationernes folkevalgte hinanden og udveksler erfaringer. Disse netværk er et godt instrument for den enkelte organisationsrepræsentant, og giver samtidig rådets sekretariat uvurderlig viden om små og mellemstore virksomheders problemer og vilkår.
|